4 år ago
Mange, der første gang hører navnet Odder, stopper måske lige op og tænker: “Odder? Hvorfor lige Odder?”. Det lyder måske umiddelbart som et lidt mærkeligt bynavn, og tankerne kan nemt ledes hen på det lille, nuttede dyr med samme navn. Men faktisk er forklaringen bag navnet Odder ganske enkel og har intet med dyret at gøre i sin oprindelige form.
Odder – hvor åer mødes
Navnet Odder stammer nemlig fra den geografiske placering. Byen Odder er anlagt, hvor flere åer løber sammen. Når to eller flere åer mødes, dannes der en ’odde’ – et landstykke, der skyder sig frem i vandet, hvor vandløbene forenes. Og netop dette samløb af åer har givet byen sit navn. Selv i Odders byvåben kan man se denne sammenhæng, hvor to blå striber mødes og danner en spids, der symboliserer en odde.
Selvom navnet altså ikke direkte har noget med dyret odderen at gøre, har byen alligevel taget dyret til sig som en slags maskot. Den kvikke og dygtige svømmer, odderen, er blevet et symbol for byen og bruges flittigt som blikfang i mange sammenhænge. Det er et charmerende eksempel på, hvordan et bynavn kan udvikle sig og få en ekstra dimension.
Udtalen og den engelske forbindelse
Er du i tvivl om, hvordan Odder udtales korrekt? Den rigtige udtale af Odder er faktisk som det engelske ord “other”. Og apropos engelsk, så bliver det hele lidt sjovere. På engelsk betyder “odd” nemlig “mærkelig” eller “besynderlig”. Så på en måde er der alligevel lidt ’mærkeligt’ over navnet Odder, når man tænker over den engelske betydning. Et lille sprogligt kuriosum, der måske kan sætte et smil på læben.
Men Odder er mere end bare et sjovt bynavn. Vidste du, at Odder faktisk ligger i centrum af Danmark? Hvis man beregner Danmarks geografiske tyngdepunkt, så havner man midt i Odder! Ja, Danmarks navle, om man vil, ligger nærmere bestemt ved Nølevvej, lige over for Parkvejens Skole. Og for at markere dette unikke punkt, har man plantet et egetræ. Så næste gang du er i Odder, kan du besøge Danmarks midtpunkt og stå på selve navlen af landet.
Dog skal det retfærdigvis nævnes, at der er et lille ’men’ i beregningen. For Bornholm er ikke medregnet i udregningen af tyngdepunktet. Hvis man inkluderede Bornholm, ville tyngdepunktet rykke sig et stykke ud i Kattegat. Men ikke desto mindre, så kan Odder stadig prale af at være Jyllands geografiske centrum og et centralt punkt i Danmark.
‘Oddergrisen’ – den lokale jernbane
Odder er også kendt for sin lokale jernbane, Odderbanen. Danmark har faktisk hele 13 private jernbaner, og Odderbanen er en af dem. De karakteristiske blegrøde tog, der populært kaldes ’Oddergrisen’, tøffer dagen lang frem og tilbage mellem Odder og Aarhus. Og ’tøffer’ er måske det rette ord, for det går ikke voldsomt stærkt. På den 26,5 km lange strækning er der ikke færre end 18 stoppesteder. Men trods den beskedne hastighed er nærbanen meget populær, hvilket kælenavnet ’Oddergrisen’ også vidner om.
Men hvorfor nu ’Oddergrisen’? Forklaringen skal findes i de første motorvogne, der kørte på strækningen. Med lidt god vilje kunne de minde om grise i deres udformning. Selvom togene siden er blevet skiftet ud, er navnet ’Oddergrisen’ blevet hængende. Det er måske lidt underligt, at en jernbane bliver kaldt ’grisen’, når den kører i Odder, byen med odderne. Men kælenavnet lever videre og er et charmerende lokalt udtryk.
De nuværende motorvogne på Odderbanen har faktisk kørt siden 1968, hvilket er imponerende. Og der satses på, at de kan holde mindst 5 år endnu. Så ’Oddergrisen’ fortsætter med at transportere passagerer mellem Odder og Aarhus.
Aakjær Gods og den forfængelige fru Bornemann
I udkanten af Odder ligger Aakjær Gods, som gemmer på mange spændende historier. I 1700-tallet boede der en meget fornem og, måske lidt forfængelig, dame på godset. Hendes navn var Hedevig Margrethe Bornemann. Da hun døde, blev hun anbragt i et lille kapel ved Falling Kirke. Her lå hun iført en kostbar silkekjole med fine kniplinger og silkestrømper. Og netop silkestrømperne spillede en særlig rolle i hendes testamente.
Fru Bornemann ønskede nemlig, at hendes silkestrømper skulle skiftes hvert år til jul. Og det siges, at dette usædvanlige ønske blev efterlevet helt ind i 1900-tallet. Hver jul mødtes degnene fra Gylling, Ørting og Falling for at skifte hendes strømper. Til gengæld fik de hver udbetalt 10 rigsdaler, hvilket var en betydelig sum penge på den tid. En lidt bizar, men fascinerende historie om forfængelighed og et usædvanligt testamente.
Den næstsidste ejer af godset var i øvrigt hofdame hos dronning Ingrid og datter af H.N. Andersen, stifteren af Østasiatisk Kompagni. Aakjær Gods er rig på historie og har gennem tiden været hjem for mange interessante personligheder.
Svend Felding og Spåkærskoven
En anden spændende historie fra området omkring Odder knytter sig til sagnfiguren Svend Felding. Han var ifølge sagnet født på Aakjær Gods. Broen over åen ved Bilsbæk hedder den dag i dag “Svend Feldings Bro”, og i nærheden af broen kan man se en portal af sten, som i folkemunde kaldes “Svend Feldings Stald”. Men gamle kilder viser, at disse bygningsrester i virkeligheden blev kaldt “spegelhus”, hvilket måske kan indikere, at der har været tale om et spedalskhedshospital.
Hospitalet kunne være opført af bispen, der ejede Aakjær, og nedbrudt i 1543 efter kong Christian III’s befaling. I Spåkærskoven mellem Hundslund og Ørting findes Svend Feldings grav. Svend Felding var ikke en hr. hvem som helst. Det blev sagt om ham, at han havde 12 mænds styrke, en styrke han havde fået af en troldkvinde. Han havde lovet troldkvinden ikke at røbe hemmeligheden, men under pres fra godsejeren afslørede han den alligevel. Herefter spiste og drak han lige så meget som 12 mænd resten af sine dage. Flere stednavne i området vidner om hans tilstedeværelse, ikke kun Svend Feldings Bro, men også andre lokale stednavne.
Oddervognen – barnevognsklassikeren
Odder er også en børnevenlig by på flere måder. For i Odder har Danmarks eneste barnevognsfabrik produceret den kendte Oddervogn siden 1925. Den klassiske Oddervogn er kendt og elsket af både børn og voksne over hele landet. Selv den kongelige familie, kronprins Frederik og kronprinsesse Marys børn, har været kørt rundt i en Oddervogn.
I dag kan forældre sætte deres eget personlige præg på barnevognen, så den findes i mange forskellige udgaver med et personligt look. Men den klassiske kvalitet og det gode håndværk er stadig i højsædet hos Oddervognen.
Brandstationen i New York Times
Odder har en relativt ny brandstation, og det har en ganske dramatisk forklaring. Den gamle brandstation brændte nemlig helt ned i 1965. Og det skete ovenikøbet, mens byens brandinspektør fejrede sølvbryllup. Midt under festen kom beskeden om, at brandstationen stod i flammer. Mange troede, det var en spøg, men den var god nok. Brandbiler, udstyr og bygninger – alt forsvandt i flammerne.
Men til gengæld kom Odder på forsiden af New York Times den 15. december 1965. En noget usædvanlig årsag til at havne på forsiden af en af verdens største aviser. Det er vistnok aldrig sket siden, at Odder har fået så stor international opmærksomhed. En jysk variant af “Da hønsehuset brændte ville hanen ikke ud” – Odder fik i hvert fald en historie ud af branden.
Konklusion
Så hvorfor hedder Odder Odder? Nu ved du det! Det er navnet på stedet, hvor åerne mødes, og selvom det måske lyder lidt ’odd’ på engelsk, så er der en logisk og geografisk forklaring bag bynavnet. Odder er en by med et unikt navn, et geografisk centrum, en lokalbane med et sjovt kælenavn, spændende godshistorier, sagnomspundne figurer og en barnevognsproduktion i verdensklasse. Odder er mere end bare et navn – det er en by med karakter og historie.